BETINGELSER

Rejsebetingelser for køb af en feriepakke - Online
Feriepakken udbydes af Rejsecenter Djursland, Ny Lufthavnsvej 21, 8560 Kolind. Rejsegarantifond nr. 1350. Overnatningsstederne har forpligtet sig til at have de bookbare overnatningsmuligheder til rådighed og er derfor ansvarlig herfor. I feriepakken er ikke inkluderet nogen form for transport.

Bestilling/Aftalens indgåelse
Bestilling foregår online på Anholt-booking.dk og bekræftes på skærmen og pr. e-mail til kunden. Rejsecenter Djursland har ret til at afvise en bestilling i tilfælde af indtastningsfejl eller systemfejl. Herefter hæfter kunden for bestillingen og bekræfter samtidig de generelle betingelser, der gælder for det købte ophold. De i bestillingen angivne informationer er en del af aftalen og bør derfor læses nøje igennem inden betaling foretages.

Rejsens pris
Opholdets pris omfatter samtlige i bestillingen nævnte ydelser inkl. moms og evt. miljøgebyrer.
Særlige ønsker vedr. leje af feriebolig skal fremsendes til Anholt Turist pr. mail eller aftales pr. telefon. Der må aldrig, uden skriftlig aftale med Anholt Turist, bo flere personer i ferieboligen end angivet ved bestillingen. Særlige ønsker vedr. ophold på Casablanca Hostel aftales med Jørgen pr. mail eller telefon. Kontaktinformationer fremgår af den bekræftelsesmail, der tilsendes.

Betaling
Hele opholdet betales online via en sikker forbindelse ved bestilling. Der er ikke inkluderet nogen afbestillingsforsikring, hvorfor kunden hæfter for bestillingen.

Voucher og billetter
Den tilsendte email gælder som voucher på overnatningssteder, samt billetter til de oplevelser, der indgår i den købte feriepakke. Voucher til overnatningssteder og billetter til aktiviteter SKAL medbringes på rejsen. Pakkerne kan ikke kombineres med andre rabatter eller tilbud hos de enkelte udbydere.

Leje af feriebolig
Nøglen afhentes på Anholt Turist, Gennem Landet 94 og afleveres samme sted senest kl. 10.30 på afrejsedagen. Ved udlevering af nøglen betales et depositum på kr. 500,- , som returneres efter Anholt Turist kontrol tjek ved afrejse.
El og brænde afregnes ved afrejse, i de sommerhuse, hvor der skal betales for dette. El koster kr. 2,50/kwh og brænde med kr. 30,-/døgn. I perioden 23. juni til 11. august kan feriehusene kun lejes fra lørdag til lørdag.
Medbring sengelinned, håndklæder, viskestykker, gulvklude & karklude. Sengetøj og håndklæder kan lejes på www.anholtkro.dk. Rengøring foretages af lejer inden afrejse.

Ophold på vandrerhjemmet Casablanca Hostel
Medbring sengelinned (betræk og lagen) samt håndklæder. Det er muligt at leje en linnedpakke på stedet for kr. 100 pr. sæt.
Værelserne er ekskl. morgenmad. Husdyr må ikke medbringes. Gæster har kun adgang iflg. aftale.

Anholt færgen
Husk at tjekke Anholt Færgens sejlplan på www.anholtfergen.dk, da den ikke sejler hver dag uden for sæsonen.

Reklamationer
Klager vedr. overnatningsstedet skal meddeles til Anholt Turist (ved ophold i feriebolig) / Casablanca Hostel (ved ophold på vandrerhjem). Klager vedr. oplevelser skal meddeles til den pågældende udbyder. Telefonnumre fremgår af bekræftelsesmailen. Alle klager skal meddeles så snart de opstår, så disse kan afhjælpes. Kan det ikke lade sig gøre, skal eventuel tilbagebetaling eller deltilbagebetaling af lejen aftales inden afrejsen. Klager, som frembringes efter hjemrejsen, kan ikke tilgodeses.

Personlige data
Ved accept af købebetingelser, erklærer kunden sig indforstået med, at data vedrørende købet må anvendes til statistisk brug hos udbyderen. Data vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, eller på nogen måde anvendes i markedsføringsøjemed.